Saunagus

Nu kan du opleve et ægte SaunaGus på Nordfyn. Det sætter skub i stofskiftet og udrensningen. En aromatisk-terapeutisk oplevelse, der renser kroppen for affaldsstoffer og giver fornyet energi.

 

Sikkerheds regler:

-Du skal først og fremmest være opmærksom på at temperaturen under saunagus kan føles meget høj pga. damppåvirkningen. Husk jo højere du sidder i saunaen des varmere bliver det. Det er ok at rykke en plads ned og bliver man utilpas er det ok at forlade saunaen, dog er det ikke ok at komme ind i samme session igen.

-Saunagus er IKKE for børn. Aldersgrænse 18 år, fordi visse olier er hormonregulerende, og børn er ikke færdigudviklede.  Gør opmærksom på hvis du ønsker en gus egnet til børn og unge.

-Gravide bør ikke deltage.

-Ammende kvinder kan enten hjælpes til at øge eller hæmme mælkeproduktionen.

-Epileptikere bør ikke deltage i saunagus, da nogle af olierne kan fremprovokere, forstærke anfald.

-Personer med hjerteproblemer skal have grønt lys fra deres læge først.

-Har Du haft en blodprop bør du ikke deltage i Saunagus.

-Har du doneret blod, trombocytter, plasmaferese eller andet i f.eks blodbanken, er det pga væskemangel ikke sikkert at tage i saunagus.

-Bruger du pacemaker bør du ikke deltage i Saunagus

-Hvis Du tager medicin, kan virkningen forstærkes eller mindskes af olierne.

-Duft- og parfumeallergikere anbefales ikke at dyrke saunagus.

-Det er meget vigtigt du drikker masser af vand både før, efter, og mellem sessionerne, – dog ikke under. Du kan evt. have en drikkedunk med ind men kun til afkøling.

Årsagen er bla. at plastikdunke afgive ftalater når de bliver varmet op.

-Sørg altid for at have lidt mad i maven. Spis dog ikke et stort måltid før, da tarmen vil bruge de fleste røde blodlegemer til at fordøje og Du kan risikere at blive dårlig.

 

 

sauna_1

Klik her for at se vores åbningstider.

 

Lidt praktisk info til dig

Vi glæder os til at se dig hos FyzFit Spa & Wellness Center. Du bedes medbringe:

  • en dunk med vand
  • badekåbe (eller stort badehåndklæde)
  • badesko eller tøfler.

 

Hvordan foregår Saunagus behandlingerne?

Ved saunagus udleveres salt til afrensning af huden i svømmehallens reception. Hvis man skal svømme inden saunagus behandlingerne, skrubber man huden efter man har svømmet. Dette foretages i de store baderum.

Derefter tager man en badekåbe, eller et stort håndklæde om sig, og går i fælles flok ud i den udendørs sauna.

Der hænger man sin badekåbe på en knage, og stiller sine sko, hvorefter man går ind i saunaen.

Det er en god ide at have et ekstra håndklæde med til at sidde på.

Saunagus behandlingen bygges op af 3 omgange eller sessioner, hvor gusmester anvender en slags olie til behandlingen.

Derefter har man 10 minutters pause, hvor man kan tage et udendørs koldt bruse bad.

Dette gentages 3 gange.

 

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse